Særlig viden om
Mit særlige ekspertiseområde er dobbeltdiagnose dvs. psykisk lidelse og samtidig rusmiddelbrug. Det jeg kan tilbyde, er viden om de forskellige psykiske lidelser og deres samspil med et rusmiddelbrug. Det kan fx være rusens funktion der forklarer noget om, hvorfor den enkelte anvender rusmidler og hvordan de oplever det som hjælpsomt. Udefra forstående vil ofte tænke, at det er rusmidlet der er problemet, men for mennesket med dobbeltdiagnose er det ofte omvendt. De oplever et ubærligt ubehag (den psykiske lidelse) og finder en løsning der virker (regulering med et rusmiddel). Centralt kan ligeledes være at få viden om de enkelte rusmidlers virkning i samspil med de enkelte psykiske lidelser, ligesom viden om afhængighed (bl.a. belønningssystemet), udvikling af tolerance, trang og abstinens er vigtig for at arbejde med og/eller støtte mennesker med afhængighed. Herudover spiller motivation, ambivalens, skyld og skam ofte en stor rolle ift. at kunne skabe en forandring. Hvis forandring ikke synes mulig her og nu er skadesreduktion en indgangsvinkel til omsorg og til at skabe bæredygtig kontakt til det andet menneske. Jeg har også stor viden om hvilke metoder, tilgange og teknikker der kan anvendes i arbejdet med dobbeltdiagnose, ligesom jeg har hjulpet flere med at implementere disse i deres tilbud.
Jeg er optaget af de udfordringer der er forbundet regulering af krop og psyke. Mange vil gerne ændre på deres forhold til afhængighedsskabende stoffer, eller forhold til mad, spil m.m., men inden det er muligt, kan det være nødvendigt at undersøge, hvorfor den enkelte har brug for at regulere sin sinds- og/eller kropstilstand.
Vi er bygget til at kunne regulere os selv, men nogle gange går der ”koks” i den mekanisme og vi bliver ”fastlåst” i et uhensigtsmæssigt mønster, som vi kan have svært ved at bryde alene. Jeg er IKKE særligt optaget af, hvad der er rigtigt eller forkert i andres øjne, men af hvad der giver mening for dig og af det som virker!
Mange mennesker oplever psykiske udfordringer som fx belastningsreaktioner (stress), livskriser, traumer m.m., hvor kontaktevnen til sig selv og andre kan blive udfordret og selvregulering bliver vanskelig.
Her er jeg særligt nysgerrig på, hvordan jeg kan støtte det andet menneske i at få skabt en bevægelse hen imod lidt større trivsel – især hvis lidelse lige nu og her ikke kan ændres. Hvordan kan der mon skabes lidt mere plads til noget af det som fungerer, er rart og hvor den enkelte trives?
Underliggende vanskeligheder med reguleringer kan være et udtryk for et højt traumetryk dvs. både udviklings- og choktraumer. Det betyder, at mange tilbud både regionalt, kommunalt, såvel som private har fået et særligt fokus på traume.
Indenfor rusmiddelområdet er det et fokus der går langt tilbage. En forståelse af, at et menneske der ikke er set, hørt, forstået og mødt, ofte bliver udfordret ift. regulering. Ligeledes at et levet liv, hvor overlevelse står øverst på dagsordenen, ofte bringer traume med sig.
Et andet område vi er blevet særligt opmærksomme på de senere år, er mennesker med kognitive vanskeligheder, dvs. både mennesker født med kognitive vanskeligheder, fx lav begavelse, specifikke kognitive vanskeligheder (skæv kognitiv profil), ADHD og autisme, men også mennesker med psykiske lidelse og samtidig rusmiddelbrug.
Det har især betydning ift. regulering af adfærd, hvor vi anvender vores kognitive færdigheder, når vi fx vil ophøre at regulere med rusmidler eller mad. Det kræver overblik over nuværende strategier, vores værdier, udarbejdelse af nye og bedre mestringsstrategier og endelig udarbejdelse, monitorering, samt justering af en plan for ophør/vedligeholdelse. Udfordringer på dette område gør det således vanskeligere for den enkelte at regulere sig selv og er dermed mere sårbar overfor uhensigtsmæssig regulering.
Uagtet om jeg arbejder med mennesker der søger min hjælp i klinikken, eller fagprofessionelle som søger råd og vejledning i supervision eller i undervisning, er jeg altid optaget af, hvilken funktion den enkeltes adfærd tjener, dvs. hvorfor det er meningsfyldt (og i situationen hjælpsomt) for den enkelte at handle, som han eller hun gør.
Med forståelse, tid og støtte kan de fleste mennesker mobilisere egne ressourcer til at skabe forandringer, der er mere i overensstemmelse med deres ønske og drømme.
