Egenterapi i gruppe

Nærvær, kontakt og fordybelse

Sammen med min kollega psykolog Anna Wejdemann, udbyder jeg et 1-årigt personligt udviklingsforløb inden for den psykodynamiske ramme.

 Michelangelo blev engang spurgt, hvordan han lavede statuen af “David”, hvortil han svarede: 

“I just carved away everything that was not David!”.

Mennesket kommer før psykologen og terapeuten. At arbejde med sig selv har i vores optik først og fremmest det formål at finde ind til sig selv. Det man kan kalde ens essens eller ens eget væsen. Vi kan jo nok ikke – som i tilfældet med Michelangelo og David – skære det væk, der ikke os. Levede erfaringer sætter sig spor i vores måde at forstå os selv, vores følelsesliv og adfærdsmønstre. Det kan ikke slettes. Men vi kan få et andet forhold til det og derigennem blive mere fri til at træffe bedre valg for os selv. Og fokus kan skifte fra et forsøg på at reducere stress og fjerne symptomer, til at skabe mere liv, mere plads, mere mening og mere glæde. Og fra det sted kan arbejdslivet finde en bedre balance.

Vi ønsker at undersøge og styrke deltagernes egne ressourcer, og sigter efter, at det kan få betydning for både privatliv såvel som arbejdsliv.

Vi benytter os af små oplæg, refleksioner og samtale – og vi vil inddrage en vis mængde poesi og enkle kropsøvelser, da det er vores erfaring at det åbner sindet og forankrer det vi oplever kropsligt, så det ikke blot bliver noget vi taler om, men noget vi kender til som en levet erfaring. Der vil være tid og rum til den enkelte deltagers egen proces.  

 

 

Temaer som vi vil komme ind på og arbejder med:

  • Øget bevidsthed på kropslige processer i det terapeutiske arbejde, og hvordan krop og sind samvirker med hinanden.
  • Udviklingspsykologien forstået gennem betydningen af kroppens medbragte potentiale i samspil med vores relationelle erfaringer. 
  • At kortlægge udviklingsområder og støtte bevægelse hos gruppedeltagerne.
  • Refleksiv praksis og terapeuten som sit eget redskab.
  • Træning i regulering af dig selv mens du arbejder.
  • At holde balancen i den terapeutiske proces og f.eks. undgå at komme til, ”bære” for meget for klienten.
  • Den enkeltes længsel efter at finde sit eget særpræg i arbejdslivet. 
 
 

DAGS PROGRAM

9.30-12.00

Ankomst i gruppen ved hjælp af opmærksomhedsøvelse.

Første gang vil primært være viet til præsentationer. 

De efterfølgende gange arbejder vi med nævnte temaer, 

gruppens arbejde, spørgsmål og refleksioner. 

Individuel fordybelse.

12.00-13.00. Frokost

13.00-15.30

Opmærksomhedsøvelse

Individuel fordybelse

Afrunding

 

 

DET PRAKTISKE

 

Datoer:

26.10.26, 19.11.26, 10.12.26, 28.01.27, 01.03.27, 13.04.27, 13.05.27 & 17.06.27.

8 dage á 6 timer inkl. 1 times frokost, i alt 40 timer. Kan godkendes til specialist i psykoterapi, voksne eller børn.

Max. 8 deltagere.

Der vil være en forsamtale inden endelig tilmelding.

 

Pris & betaling: 19.500, –

Tilmelding er bindende for hele forløbet.

Der kan betales i to rater. 1 rate ved tilmelding. 2 rate senest 1.10.26.

Der vil være kaffe, te, frugt & snacks. Frokost sørger man selv for.

 

Lokation:

Klinikken ligger i konsulenthuset Key2see, Frederiks álle 112B, 8000 Aarhus C. 

8 min. fra Aarhus hovedbanegård. Der er gadeparkering i gaderne omkring klinikken.

 

Hvem er vi?

Link til Annas hjemmeside: 

https://psykolog-i-aarhus.com/

Link til Tinas hjemmeside: 

https://tinalundgreen.dk/profil/