Samtaleterapi

Jeg tilbyder terapi til mennesker med forskellige typer reguleringsvanskeligheder af krop og psyke. Det kan være udfordringer som ses ift. vanskeligheder med energiforvaltning, følelsesmæssig regulering i forhold til en selv og andre, vanskelighed ved beslutningsprocesser eller en manglende oplevelse af at kunne opretholde en sund og bæredygtig struktur i sit liv.  

Sammen tager vi udgangspunkt i, hvad du oplever som udfordrende og/eller livsbegrænsende for dig. Udover psykisk lidelse eller afhængighed kan kognitive funktionsnedsættelser, stress, udviklingstraumer og traumer m.m. spille en rolle ift. vanskeligheder med regulering.   

Jeg vil støtte dig i at finde dine ressourcer, ændre på (for dig) uhensigtsmæssige mønstre og/eller at acceptere varige funktionsnedsættelser med fokus på at finde eller genfinde mening og livskvalitet.  

Hinsides alle forestillinger om rigtig og forkert er der en mark. Der vil jeg møde dig.

Rumi

Hvad kan du forvente i et møde med mig?

Når jeg arbejder med reguleringsvanskeligheder, anvender jeg primært metoder og teknikker fra den neurodynamiske tilgang. Jeg er skolet på Institut for Somatisk Psykologi, samt har fået inspiration fra Skolen for Somatisk Psykologi og Somatic Experiencing.    

Der hvor jeg finder det relevant, supplerer jeg med elementer fra kognitive metoder og andre teknikker, så som Compassion Focused Therapy (CFT), KRAP og Den Motiverende Samtale (MI).  

Skyldes vores møde udfordringer i forhold til din kognition, vil jeg ofte tage udgangspunkt i Kognitiv Remediering, som anvendes til træning, genoptræning eller kompensation af kognitive vanskeligheder. 

Pris

Individuel terapi eller rådgivning (45 min.):

1050 kr. ex moms

Par, familie eller dobbelt tid (90 min.):

2000 kr. ex moms

  • Individuel terapi eller rådgivning (45 min.): 1050 kr. ex moms
  • Par, familie eller dobbelt tid (90 min.): 2000 kr. ex moms

Reference:

Jeg havde været psykiatribruger i 21 år uden at føle mig set eller hørt. Tina var den første der mødte mig som den jeg er, og fortalte mig at jeg er god nok. Det satte gang i en større udvikling, som jeg stadig er i gang med. Tina havde en stor del af æren for det, og for at jeg i dag kan lide mig selv, og deraf føler jeg bliver mødt, både i psykiatrien og i mine private relationer. Tak til Tina
Klient på botilbud

Tavshedspligt og GDPR

Som psykolog har jeg tavshedspligt dvs. informationer om vores samarbejde må kun udleveres med dit samtykke. I min klinik overholder jeg GDPR-lovgivningen. Se mere her

Tilskud fra Danmark eller forsikringsselskab

Er du medlem af Danmark eller har en sundhedsforsikring vil du ofte kunne få tilskud, eller måske endda få betalt samtalerne.

Afbudsregler

Afbud skal gives så hurtigt som muligt og senest 24 timer før, ellers opkræves fuld takst. Der kan gives afbud telefonisk eller på mail.